Helix Speedster fra tyske Merkel har et helt specielt, ergonomisk OmegaGrip-skæfte. Traditionelt set har rifler med ergonomisk optimerede skæfter et hul til tommelfingeren. Dette gør Merkel Helix Speed op med, da det kompromitterer hvor hurtigt det er muligt at repettere. Den har støtte til tommelfingeren uden et decideret hul og har samtidig justerbar kindpude for en perfekt sigtelinje.
Med Speedster har Merkel skabt den optimale mellemvej mellem hastighed og ergonomi. Som de øvrige Helix-modeller er Speedster forsynet med rettræk med 1:2 udveksling, justerbart aftræk mellem 500g og 1500g og naturligvis utrolig høj byggekvalitet.